Job posting: Student assistant for Danish Quantum Community

Interesserer du dig for krydsfeltet mellem ny teknologi, forskning og erhvervsliv? Har du lyst til at prøve kræfter med at arbejde i en dynamisk forening under hurtig udvikling, og har du en skarp pen? Så er du måske vores nye student i Danish Quantum Community.

Som studentermedhjælper bliver du en del af et lille sekretariat i foreningen Danish Quantum Community, der har til formål at opbygge et stærkt økosystem for fremtidens kvanteteknologi i Danmark på tværs af universiteter, virksomheder og organisationer.

Kvanteteknologi er et område i rivende udvikling og med masser af politisk medvind. I Danish Quantum Community arbejder vi for gennem aktiviteter og partnerskaber at øge kendskabet til kvanteteknologi og understøtte udbredelsen af de mange muligheder, som kvanteteknologien rummer – både i forhold til politikere, forskere og erhvervslivet.

Om stillingen

Som studentermedhjælper hos os kan du forvente at få meget ansvar og en stor variation i dine arbejdsopgaver. Du vil være med til at forme foreningens aktiviteter fra idéudvikling til implementering i tæt samarbejde med foreningens sekretariat og bestyrelse.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Produktion af indhold til DQC’s hjemmeside, LinkedIn-side samt nyhedsbrev til foreningens medlemmer.
  • Bidrage til kommunikation, f.eks. nyhedsartikler, casebeskrivelser, policy-notater og presse.
  • Research- og analyseopgaver med fokus på nye erhvervs- eller forskningsmæssige udviklinger på kvanteområdet, monitorering af kvanteøkosystemet og internationale kvanteindsatser.
  • Administrative opgaver, bestyrelsesbetjening og mødeforberedelse.
  • Deltage i planlægning og afvikling af events.

Om dig

  • Du er studerende på en relevant videregående uddannelse og har et par år tilbage af studiet. Det er underordnet hvad du studerer, så længe du interesserer dig for den teknologiske udvikling.
  • Du har gode dansk- og engelskkundskaber, mundtligt såvel som skriftligt. Foreningens officielle kommunikationssprog er engelsk.
  • Du er en dygtig formidler og har gerne erfaring med at skrive tekster, f.eks. til artikler eller SoMe-opslag.
  • Du er en nysgerrig person og har mod på at sætte dig ind i et nyt teknologisk område med stor politisk bevågenhed. Forhåndskendskab til kvanteteknologi er ikke påkrævet.
  • Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og er detaljeorienteret i din opgaveløsning.
  • Du har gode samarbejdsevner og et godt humør.
  • Erfaring med hjemmesidedrift i f.eks. WordPress vil være en fordel.

Løn og ansættelsesvilkår

Din arbejdstid vil være 15 timer om ugen med fleksibilitet under hensyn til eksamensperioder og undervisning. Løn- og ansættelsesforhold efter aftale. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Om os

Danish Quantum Community er en selvstændig forening etableret i 2021 med 50 medlemmer bestående af universiteter, interesseorganisationer, virksomheder, startups og fonde. Din formelle arbejdsgiver vil være IT-Branchen, men dine arbejdsopgaver vil udelukkende relatere sig til arbejdet i Danish Quantum Community. Dit arbejdssted vil være hos IT-Branchen i København K.

Er du interesseret?

Send CV og en motiveret ansøgning med emnefelt ”Studentermedhjælper” til contact@dqc.dk senest den 15. august 2024. Samtaler afholdes fra uge 34.

Hvis har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, kan du kontakte sekretariatschef Pernille Skaarup på pesk@dqc.dk.

I Danish Quantum Community vægter vi et inkluderende arbejdsmiljø med plads til forskellighed højt. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksualitet, etnisk tilhørsforhold mv.

Related news

The Nordic quantum ecosystem came together in Helsinki

On June 24-26, the Nordic quantum ecosystem was gathered for the annual IQT Nordics conference for a three-day update on (...)

Announcement: Danish Quantum Community’s Board of Directors 2024-2025

Danish Quantum Community hosted our annual General Assembly on June 20th, 2024, for all DQC partners and members. Looking back (...)

Danish Quantum Community brought together 100 quantum enthusiasts for a two-day deep dive into Danish quantum research

On April 15-16, 2024, we partnered up with Centre for Quantum Mathematics (QM) at University of Southern Denmark (SDU) to (...)